16. november 2009
Gennem medierne kan almindelig skiløbere (recreational skiers) let blive overbevist om, at skiløb er farligt og indebærer en stor risiko for hovedlæsioner. Men hvor stor er egentlig risikoen for at pådrage sig en hovedskade? Er den stor nok til at anskaffe sig hjelm? Og er den stor nok til at berettige et lovindgreb for tvungen brug af hjelm? Skal hr. og fru Danmark tvinges til at bære hjelm på den årlige vinterferie?
Use your Brain, dont just put it in a helmet when on the slopes.
I Aspen Colorado, få dage før nytår 97/98, spillede Michael Kennedy, søn af tidligere præsident John F. Kennedy, ”ski football” med andre medlemmer af kennedyklanen. Han knaldede hovedet ind i et træ og døde. Han bar ikke hjelm eller andet beskyttelsesudstyr.
Få dage senere i Heavenly Ski Resort Nevada kørte den berømte entertainer, skuespiller og politiker Sonny Bono ind i et træ og led samme skæbne.
Ulykkerne startede et større mediehysteri, som dog hurtigt lagde sig. Men de 2 kendissers død satte fokus på brug af hjelm og andet beskyttelsesudstyr i alpint skisport, og siden har flere og flere advokeret for at gøre hjelm obligatorisk.
En ung kvinde blev dræbt nytårsdag 2009 i Riesneralp i Østrig i en kollision med Dieter Althaus, ministerpræsident for delstaten Thüringen i Tyskland. Althaus fik kraniebrud, lå i coma i flere dage, men overlevede. Begge var erfarne og dygtige skiløbere. De var alene på pisten. I modsætning til kvinden bar Althaus hjelm. Da historien ramte medierne steg efterspørgslen på skihjelme med 100 %, og diskussionen om obligatorisk skihjelm blussede op, og som konsekvens har Østrig for ganske nylig indført tvungen brug af hjelm for børn og unge under 15 år.
I marts 2009 faldt Natasha Richardson på en begynder-træningsbakke ved det fashionable skisportssted Mont Tremblant i Canada. Hun rejste sig straks og løb upåvirket videre. Hun bar ikke hjelm. Et par timer efter klagede hun over hovedpine og utilpashed. 2 dage senere var hun død af en hjerneblødning. Natasha var ikke hvem som helst, men berømt og feteret engelsk skuespiller, gift med skuespilleren Liam Neeson og datter af Vanessa Redgrave. Pressen og medierne bragte derfor historien for fuld udblæsning og diskussionen omkring brug af hjelm blussede op igen.
Ovennævnte historier gør indtryk, og gennem medierne kan almindelig skiløbere (recreational skiers) let blive overbevist om, at skiløb er farligt og indebærer en stor risiko for hovedlæsioner. Men hvor stor er egentlig risikoen for at pådrage sig en hovedskade? Er den stor nok til at anskaffe sig hjelm? Og er den stor nok til at berettige et lovindgreb for tvungen brug af hjelm? Skal hr. og fru Danmark tvinges til at bære hjelm på den årlige vinterferie?
Hovedskade – hvor stor er risikoen
For skiløbernes vedkommende ligger det totale antal skader på 2 pr. 1000 skidage. Heraf udgør hovedskader omkring 15 % dvs. at risikoen for en hovedskade er 1 pr. 3000 skidage eller sagt på en anden måde: 1 hovedskade pr. 400 år, hvis der løbes på ski én uge om året.
De potentielt farlige hjerneskader tegner sig for 1 skade pr. 14.000 skidage og heraf er 94 % hjernerystelser med god prognose. De alvorlige hjerneskader udgør altså kun en meget lille del af hovedskaderne. Risikoen for en dødelig hjerneskade er nede på 1 på 1.5 million skidage.
Snowboardere har lidt større risiko for hovedskader end alpine skiløbere. Børn og unge under 18 år har mere end dobbelt så stor risiko.
Ved alle hastigheder kan hjelmen beskytte ved strejfende kollisioner, og den kan under alle forhold beskytte mod slag og stød fra skikanter og andre løse genstande, og den beskytter, når hovedet bankes ned i en hård piste og når der kludres med slæbeliften.
Flere undersøgelser bekræfter da også, at brug af Hjelm i alpint skiløb og snowboarding nedsætter risikoen for hovedskader med op til 60 % (Hagel fra Canada i British Medical Journal februar 2005 og Sulheim m.fl. fra Norge i Journal of American Medical Association februar 2006). At hjelmens gavnlige effekt er begrænset til mindre alvorlige hovedlæsioner som rifter og flænger i hovedbunden og lette hjernerystelser er beskrevet af Shealy i 2008. Af hans publikation fremgik også at hjelmen ikke havde effekt ved mere alvorlige hjerneskader, kraniebrud og død som følge af hovedtraumer.
Shealy’s konklusion harmonerer godt med den kendsgerning, at skihjelme ikke er bygget til at modstå direkte kollisioner med hastigheder over 20 km i timen. Målinger på flere skidestinationer har vist, at gennemsnitsfarten på de lette pister er omkring 30 km i timen og langt højere på de mellemsvære og svære pister. Hvis hovedet knalder direkte ind i træer, klipper, andre skiløbere eller liftstandere ved høje hastigheder, yder hjelmen ingen beskyttelse.
At hjelmen ikke effektiv ved direkte kollisioner underbygges ved en gennemgang af alle 54 dødsfald på pisterne i Vermont i USA i perioden 1979 - 1998. Konklusionen blev, at en hjelm næppe havde forhindret et eneste af disse dødsfald, fordi voldsomheden i sammenstødet langt overskyggede den gavnlige virkning af en hjelm.
Alpine hjelme er lette, behageligt ventilerede plasthjelme i smart design med godt udsyn. De kommer fra mange forskellige producenter. En hjelm bør være godkendt ved at opfylde de sikkerhedsstandarder, som angives af Central European Standard (CE), American Society for Testing and Materials (ASTM) og/eller American Snell. Snell sætter de skrappeste standarder, og en hjelm, som er godkendt af Snell kan modstå mindst 30 % mere sammenstødskraft end hjelme godkendt af CE.
Brug af hjelm - en individuel beslutning.
Snesport rummer en spændende risikokultur, men for over 90 % af skiløbere og snowboardere kan snesport næppe betegnes som farlig. Sporten er mindre belastet af skader end mange andre populære sportsgrene og fritidsaktiviteter(Se: Sikkerhed/Er snesport farlig). Men er man én af de uheldige, som rammes af en svær hjerneskade, hjælper det jo ikke, at de fleste andre statistisk set går fri. Men alt i alt retfærdiggør risikoen ikke et lovindgreb om tvungen brug af hjelm i alpint snesport – det er konklusionen i en rapport fra The American Medical Association og en konklusion, som stort set er gældende ”world wide”. Den skotske skilæge Dr. Mike Langran, som anbefaler brug af hjelm og selv kører med hjelm, udtrykker det således: "Yes, helmets may reduce injuries but the absolute risk of getting one in the first place is relatively small and not great enough to warrant a mandatory law". At køre med hjelm eller undlade at gøre det, er derfor en individuel beslutning.
Flere og flere kører med hjelm
Selv om antallet af skader i alpint snesport er reduceret med omkring 50 % i de sidste 30 år, så går trenden overbevisende klart i retning af brug af hjelm og andet beskyttelsesudstyr. De nyeste tal viser en kraftig stigning i brugen af hjelm (i USA 48 % og ”world wide” 30 %). I Frankrig bruger 90 % af børn under 12 år nu hjelm. En af årsagerne er uden tvivl den udvikling, som er fulgt i kølvandet på carvingskiene: pisterne er præparerede til høje hastigheder, teknisk svage løbere er i stand til at køre meget stærkt, der køres på tværs af pisterne og pisterne er ofte tæt befolkede – alt i alt forhold, som øger risikoen for farlige kollisioner.
Frygten for at blive torpederet af en hensynsløst og aggressivt kørende løber er for mange et forståeligt incitament til at køre med hjelm. Kollisionsproblemet på de alpine pister løses imidlertid ikke ved, at alle ifører sig hjelm og andet beskyttelsesudstyr. Det løses ved, at vise ansvar for sig selv og for andre, at løbe inden for rammerne af sin tekniske kunnen, at være årvågen, at afpasse hastigheden efter forholdene, at holde afstand til andre løbere og at efterleve Det Internationale Skiforbunds færdselsregler.
Danmarks Skiforbunds holdning.
Danmarks Skiforbund anbefaler brug af hjelm i alpint snesport - især ved risikofyldt snesport: konkurrencer og træning til konkurrencer, i parken, i offpisten m.m. Børn og unge bør/skal altid bruge hjelm.
Danmarks Skiforbund anbefaler ikke lovindgreb om tvungen brug af hjelm.
American Medical Association: Report 1. Helmets for Recreational Skiing and Other Winter Sports in Children and Adolescents.
Dr. Mike Langran, www.ski-injury.com
Send
Print