Glostrup Skiclub
Klubben
Glostrup Skiclub blev stiftet d. 9. april 1983 og har i dag ca. 450 medlemmer. Vi spænder lige fra børn til superseniorer. Medlemmerne er på alle trin lige fra motionister til eliteskiløbere. Clubben er medlem af Dansk skiforbund, der hører ind under Dansk Idrætsforbund.
Aktiviteter
Vore aktiviteter er primært skiløb, skigymnastik og løbetræning. Du kan også være med til rulleskøjteløb, surfing, orienteringsløb, kajaktur, klatring, græsski og beach-volley.
Clubben arrangerer hver vinter klubture til forskellige skisteder i Europa. Langt fra alle deltager i clubturene, du kan også "nøjes" med at følge skigymnastikken, som foregår to gange ugentligt hele efteråret og vinteren.
Udover skigymnastikken arrangeres der udendørs løbetræning to gange om ugen i sommerhalvåret og en gang i vinterhalvåret.
Af andre tilbud kan nævnes: instruktion i vedligeholdelse af udstyr, præsentation af nye skiprodukter, film/foredrag, julebankospil og ikke mindst vores to årligt tilbagevendende clubfester med spisning og dans i bedste clubånd.
Klubblad og kontingent
Clubben har et medlemsblad "skihajen", der udkommer 5-6 gange årligt. Bladet er vigtigt for clubben, da medlemmer er spredt over det meste af Storkøbenhavn. Clubben´s aktiviteter gennemføres ved hjælp af frivilligt arbejde og finansieres primært gennem kontingent og brugerbetaling.
Bliv medlem
Alle kan blive medlem af Glostrup Skiclub og skulle du ha' fået lyst til møde os, så kontakt gerne en fra bestyrelsen, se under kontakt. Du kan melde dig ind i klubben ved at udfylde en formular direkte på vores hjemmesiden -- kig under tilmelding.
