Tilmeld Skiklub
Tilmeld Skiklub
Besøg webshoppen


Kom i form til ski sæsonen
Anja Bolbjerg vinder Røldal Freeride Challenge
Anja Bolbjerg, KS, fik en sen invitation til Nordeuropas største Freeride event. Hun sagde tak, og kan i dag rejse hjem med 1.præmien i kufferten
Dato: 18. april 2010

Fremragende kørsel ved HH DM Freeride i påsken gav Anja Bolbjerg adgang til Røldal Freeride Challenge, der kategoriseres som den største freeride event nord for Alperne.

 

Anja greb chancen, da kvalifikationsrunden fredag eftermiddag blev kørt i Røldal. Trods fladt lys og hård is på facet gik den snart 39 årige danske skiløber til angreb på ”Fjellsiden”, hvor årets Røldal Freeride Challenge skulle afgøres. Anja kommenterede sit løb på denne måde:

 

- Jeg er godt tilfreds med mit løb, som jeg fik justeret rigtigt godt ind til forholdene. Det flade lys kom lige lidt bag på mig, for det kom stort set lige da jeg skulle starte. Jeg fik dog hurtigt overbevist mig selv om, at jeg havde styr på det alligevel, siger Anja om sit løb. Jeg kørte nøjagtigt den linje, jeg havde planlagt i samarbejde med Nanna, med et teknisk svært, mindre drop ind på en lukket flade.  Jeg valgte dog i sidste øjeblik ikke at tage det store drop i bunden i fladt lys og med en landing der ikke var tøet op. Til gengæld fandt jeg en lidt fræk vej ud, ned ad en snetunge til et lille drop uden for meget tøven”.

 

Anja scorede 19,7 point, hvilket var nok til at sikre hende første pladsen i kvalifikationen. Anden pladsen gik til den tidligere svenske styrtløbsstjerne, Jeanette Hargin med 19,2 point.

 

Lørdag morgen havde snefald forvandlet fjeldene omkring Røldal. Lavinefaren lød på ”5 ud af 5”. Arrangørerne var derfor tvunget til at aflyse finalen. Kvalifikationen ophøjes derfor til det endelige resultat af Røldal Freeride Challenge 2010.

 

Vinder af skiløbernes dameklasse 2010 er derfor: Anja Bolbjerg!

 

Lørdag aften blev Anja fejret på norsk ved en kæmpe fest i ”Røldalsgarasjen”.

 

Læs mere om Røldal Freeride Challenge her: www.roldalfreeride.no

 

 

/HF


 Send    Print
© 2010 Danmarks Skiforbund. Alle rettigheder reserveret. | Kontakt os | Site by Because